Alle Tiders Skov

n ny skov i skoven "Alle tiders Skov"

Børn og voksne i byen er med til at plante en ny skov i Vestskoven kaldet "Alle Tiders Skov". Skoven kan ses fra Herstedhøjes top og idéen er at vise, i hvilken rækkefølge træerne indvandrede til Danmark, efter at isen i sin tid trak sig tilbage.

Træer plantes fra november 2022, hvor de er gået i dvale, og bedst kan tåle at blive flyttet. Det er spejdere, skoleklasser og frivillige, som planter træerne. Det er små træer, som kun er 40-­60 cm høje, til gengæld er der 5.600 af dem, og det er mange. Så vi har brug for al den hjælp fra byen, vi kan få.

Vi inviterer til plantedage sammen med spejderne, hvor vi gør lidt mere ud af arrangementet med bål og hygge, så vi sammen kan få skabt dette nye spændende skovområde. Vil du eller din klasse være med, så skriv til pernille@verdensmålcenter.dk

Du finder arealet, hvor vi planter, ved at gå ud af stien fra Naturcenter Herstedhøje mod nord. Når du har boldbanerne på højre side og har passeret dem, så ligge arealet, hvor vi planter, på din venstre side.

Projektet er gjort muligt gennem støtte fra Nordea-fonden, Friluftsrådet og Naturstyrelsen.

 

Se hvem der har plantet de 5.600 træer

4. klasse fra Lilleskolen

 

1.t fra Herstedøster Skole

 

3. klasse fra Herstedøster Skole

 

7.f fra Herstedøster Skole

 

2.d fra Herstedøster Skole

 

2.e fra Herstedøster Skole

 

 

Albertslundspejderne plantede og lavede snobrød over bål til de frivillige

 

Frivillige planter træer

 

Kulturøkologisk Forening

 

Albertslund Verdensmål Center

 

Unge fra Gadehavegård

 

Ingeniører fra Spangenberg & Madsen

 

Mandegruppe fra København

 

Det røde felt viser, hvor vi planter Alle Tiders Skov

 

 

Arealet var før en græsmark med meget lidt biodiversitet - her Almindelig Blåfugl på en tidsel

 

Projektet: Trætidslinjen

Først kom birken, så kom fyrretræet, hassel, lind osv. ind til bøgen, der dominerer de danske skove i dag. Vi planter træerne i 10 forskellige plantesamfund, så det ikke bare er birk her og så bøg der, for vi vil gerne vise, hvordan skoven har set ud og udviklede sig og ikke kun de enkelte træer.

Det hele startede omkring år 9000 før Kristi tidsregning. Klimaet blev varmere og isen fra den seneste istid slap sit greb i landet, derfor fik træerne muligheden for at brede sig til Danmark.

De 10 trin i Alle tiders Skov er inddelt i de fem tidsperioder, som forskere har fundet frem til nemlig:

  • Birke-fyrretiden (9300 - 7900 før Kr.)
  • Hasseltiden (7900 - 7000 før Kr.)
  • Ældre lindetid (7000 - 3900 før Kr.)
  • Yngre lindetid (3900 - 500 før Kr.)
  • Bøgetiden (500 – nu)

De 10 skovsamfund vi planter repræsenterer arterne angivet i skemaet med pollenfund fra 9000 f.Kr. Arten med fed skrift er den dominerende.

  1. Dunbirk og dværgbirk
  2. Vortebirk, ene, røn
  3. Hæg og bævreasp
  4. Skovfyr og vintereg
  5. Stilkeg, hassel, rødel, storbladet elm
  6. Spidsløn, småbladet elm, navr
  7. Småbladet lind, ask, tørst, kristtorn
  8. Storbladet lind, ask, tørst, kristtorn
  9. Avnbøg, fuglekirsebær, seljerøn, tarmvridrøn, alm. hvidtjørn
  10. Bøg og taks

 

Pollenanalyser giver ny viden

Vores viden om forhistoriske skove stammer fra pollenanalyser. Pollenkorn fra de forskellige træer i datidens skove kan genfindes efter hundredtusinder af år i jorden. I moser finder man pollen og plantedele i lag, så man kan se skovens udvikling over tid.

 

Nutidens biodiversitetsskov  er Fremtidens Skov

Men vi stopper ikke ved nutiden. Vi vil fortsætte ind i fremtiden og vise, hvordan fremtidens skov kan sammensættes, så den både skaber mest mulig biodiversitet og samtidig opsamler masser af CO2. Så vi slutter af med at plante Fremtidens Skov, som er en skov med masser af biodiversitet, der samtidigbinder masser af CO2 for fremtiden.

Her planter vi disse tre artssamfund A, B og C blandes mellem hinanden. C dog primært yderst da dette artssamfund vil udvikle sig til et slags skovbryn i Fremtidens Skov.

A.

  1. stilkeg
  2. avnbøg
  3. vortebirk
  4. skovæble
  5. fuglekirsebær
  6. tørst

B.

  1. småbladet lind
  2. storbladet elm
  3. kristtorn
  4. kvalkved
  5. hvidtjørn
  6. spidsløn 

C.

  1. hassel
  2. benved
  3. rødel
  4. hæg
  5. hyld
  6. dunet gedeblad
  7. solbær

 

Træer trives sammen

Grunden til vi planter træerne tæt sammen og i plantesamfund er, at de derved kan styrke hinandens vækst. De forskellige arter hjælper ikke kun sin egen art, men skaber gode levesteder for andre arter. I et naturlig plantesamfund trives forskellige arter side om side. Hvis et plantesamfund er domineret af en enkelt art, betyder det ofte, at der er noget galt i jorden, at den fx er for næringsrig, er fyldt med gift eller ødelagt på anden vis fx pga. dræning eller tryk fra store maskiner.

Scroll to Top